Vores historie Jobsøgning Guideskole Pressemeddelelse Fakta om priser

Mange danskere har allerede valgt Tyrkiet som årets rejsemål - lige som de gjorde det sidste år og året før. Vi har stadig pladser til de, der endnu ikke har valgt. Vort program er til den kommende sommer udvidet med flyvninger til Izmir og Dalaman fra både Kastrup- og Billund.

Vi har ligeledes udvidet rækken af vore Tulipan Resorts. Tulipanen har siden 1999 været vort garantimærke for gode hoteller, hvor der er plads til alle - hoteller med pæne, enkle rammer, børnevenlige omgivelser, swimmingpool for store og små og naturligvis en venlig og glad atmosfære bestående af lige dele dansk hygge og tyrkisk gæstfrihed. På disse hoteller kan vore gæster opnå favorable familiepriser, store børnerabatter og seniorrabat.

Vore Tulipan Resorts findes nu i Marmaris, Alanya, Side og Bitez ved Bodrum. Som noget nyt har vi introduceret Kids Club på flere af disse hoteller.
Vi oplever i stigende grad, at vore gæster vender tilbage til det samme sted år efter år efter... Det er den gæstfrie befolkning og "vennerne" i Marmaris, Alanya eller de andre byer, der trækker, når ferien skal fastlægges. På vore salgskontorer i København, Århus, Odense, Ålborg, Herning og Billund lufthavn står vore rejsekonsulenter parat med råd og vejledning, når rejsen skal bestilles. De kender landet gennem utallige besøg, og de ved, hvad de har med at gøre.

I den populære ferieby Alanya på grænsen mellem de smukke Taurusbjerge og det blå Middelhav varer sommeren det meste af året. Solen, strandene og det uforpligtende ferieliv lokker mange besøgende til - ofte flere gange om året. Den gamle fæstning øverst på forbjerget beretter om sørøveri, og byen byder på et folkeligt og farverigt ferieliv det meste af døgnet.

I den charmerende ferieby Side mærkes suset fra svundne tider på aftenturen rundt i byen. Side, der for blot tyve år siden var et lille, stille fiskerleje, er nu berømt i hele Europa for sine meget børnevenlige strande - fint sand og badevand, der kun langsomt bliver dybt. Side er den ideelle base for en afslappende ferie for familier med små børn.

Storbyen Antalya er en spændende blanding af nyt og gammelt. Det er byens kontraster og dens charmerende folkeliv, der trækker besøgende til fra hele verden året rundt. Her kan kultur- og badeferie kombineres med god samvittighed!

Fethiye, der ligger ved foden af de høje Taurus bjerge, er en af årets nyheder. Byen er verdenskendt for dens fascinerende kulturarv fra de gamle lykier, og den besøges af gæster fra det meste af Europa pga. de meget fine strande øst og vest for byen. Vi har hoteller i centrum, langs familiestranden i Çalis og naturligvis tæt ved "drømmestranden", Ölü Deniz. Langs den smukke kyststrækning mellem Fethiye og

Marmaris sejler krydstogtsbådene fra bugt til bugt mellem april og oktober. Flere og flere har fået øjnene op for denne afslappende ferieform, og runde fødselsdage, sølvbryllupper og andre familiefester fejres på havet i familie og venners selskab. Marmaris ligger gemt i bunden af en bugt mellem høje bjerge, og udsigten er betagende uanset, hvor man vender blikket! Det er en moderne ferieby med alle tænkelige faciliteter, og den har brændt sig for evigt fast i mange danske hjerter.

Langt fra alfarvej kan vore gæster nu feriere ved Datça. I den lille, døsige havneby bydes på stille og rolige feriedage i natursmukke omgivelser, og på halvøens yderste spids byder Knidos på enestående historieoplevelser.

Bodrum - bohemernes hovedstad og nattelivets mekka. Uden for byen i Bitez kan vore gæster slappe af kun et stenkast fra stranden, når solen står højt på himlen, og i aftentimerne tage til Bodrum, som kunstnere fra hele verden altid har haft en stor forkærlighed for.

Fra Kusadasi kan man nemt og bekvemt tage til ruinerne i Efesos, Didyma, Miletos, Priene og Pergamon. I centrum findes et enestående handelsliv, der trækker gæster fra de græske øer til byen. Strandene ligger lige nord og syd for byen.

De to små pittoreske byer Ny- og Gammel Foça er vor sidste nyhed. Det var måske her Odysseus lod sig kniple og binde til en skibsmast, da han ville høre sirenernes smukke sang. Strandene er dejlige og ikke overbefolkede.

Den verdenskendte metropol Istanbul vækker i stigende grad danskernes nysgerrighed. Sultanernes betagende paladser, de smukke moskéer og sejlturen på strædet mellem Europa og Asien giver oplevelsesrige feriedage. Det er byen, man aldrig bliver færdig med!

Til de eventyrlystne og historieinteresserede har vi stadig rundturen langs vestkysten fra Mausolos' gravmæle i syd til Sultanernes imponerende paladser i nord. Som noget nyt byder vi nu også på en rundtur fra Istanbul i vest, over den anatolske højslette, forbi Vansøen til Trabzon ved Sortehavet - på seksten dage. På turene puster vi nyt liv i gamle beretninger og for længst glemte kulturer.