Ten Ferielejligheder er fordelt i to bygninger i tre etager med farverige blomster og et lille, charmerende poolområde imellem. Her modtages vore gæster med stor venlighed og gæstfrihed af både personalet og familien, som ejer stedet. Lejlighederne er af ældre dato, men de er pænt vedligeholdt, og her hersker en god stemning. Fra nogle af lejlighederne og fællesfaciliteterne har du udsigt over poolområdet og bjergene. Du kan gå til både det ugentlige marked og den dejlige Calis strand. Dolmus kører til Fethiye fra morgen til aften. Hotellet er ikke egnet for kørestolsbrugere.
Faciliteter: Solterrasse med swimmingpool, børnepool og poolbar. Reception med deponeringsbokse, der kan lejes ved ankomst. Lille restaurant og billard. Trådløs Internetforbindelse i restauranten.
Lejligheder: 15 rummelige toværelses lejligheder med balkon eller terrasse, soveværelse, bad, toilet, stue med tv, telefon, tekøkken, køleskab, kogeplader og nødvendigt køkkenservice. Aircondition er installeret i alle lejligheder og kan lejes ved ankomst.