Areal: 1.000.000 km2., 23 gange større end Danmark.
Befolkning: Egypten har ca. 80 mio. indbyggere.
Sprog: Arabisk. De fleste taler godt engelsk, især i turistområder og storbyer.
Hovedstad: Cairo ca. 20 mio. indb.
Religion: Ca. 90 % af befolkningen er muslimer. Af de resterende 10 % er de fleste kristne.
Tidsforskel: Egypten er en time foran Danmark. Dvs. når klokken er 12 i Danmark, er klokken 13 i Egypten.
Valuta: LE = Egyptiske pund. 100 DKK svarer ca. til 100 LE (maj 2009). Vi anbefaler, at du medbringer danske kroner eller Euro.
Egypten
Med en beliggenhed på både det afrikanske og det asiatiske kontinent adskilt af Suez kanalen, og en imponerende historie, der går mange tusind år tilbage, er Egypten et fascinerende land at besøge. Her mødes du desuden af en smuk natur med brede, hvide sandstrande og golde, gyldne ørkner, der strækker sig i det uendelige samt en spændende kultur. Egypten er et yndet og uforglemmeligt rejsemål.
Unikke historiske seværdigheder Egypten har nogle af verdens ældste og bedst bevarede historiske seværdigheder, herunder de egyptiske pyramider, fascinerende templer og Kongernes Dal i Luxor. Besøg verdens første nation og lad dig imponere af faraoernes store ideer.
Gode badestrande I Hurghada ligger de fleste hoteller ned til egen badestrand, ofte af gyldent sandstrand. Strandene er børnevenlige, og mange hoteller tilbyder vandsportsaktiviteter og dykning. I Sharm El Sheikh skal du oftest køre efter stranden, men de fleste hoteller tilbyder gratis transport. Vil du gerne på badeferie, kan Egypten tilbyde optimale forhold næsten hele året rundt.
Dykning og snorkling Egypten byder på nogle af verdens bedste forhold for dykkere og snorklere. Livet under havoverfladen er rigt og varieret, og nogle steder har du desuden mulighed for spændende vragdykning. Både i Hurghada og Sharm El Sheikh finder du mange dykkerskoler, og uforglemmelige undervandsoplevelser venter både for nybegyndere og øvede dykkere.
Hurghada var tidligere et lille, roligt fiskerleje beliggende med den uendelige ørken mod vest og det Røde Hav mod øst ca. 6 timers kørsel syd for Cairo. I dag er byen en af Egyptens mest populære turistdestinationer med flere hundrede hoteller langs den næsten 40 km lange kyststrækning, et livligt handels- og natteliv og udsøgte dykkersteder. Hurghada er en farverig blanding af velordnet ferieby og spraglet lokalkolorit. Sæson: Hele året
Sharm El Sheikh er en velfungerende og meget populær ferieby på Sinai halvøen – byen er nok Egyptens mest velfungerende feriedestination. Det mærker man, når man besøger byen. Sinai halvøen var oprindeligt befolket af beduiner, hvis forskellige stammer stadig bebor store dele af halvøens ørkenområder. De fleste beduinstammer ernærer sig i dag ved turisme og arrangerer fx guidede ture i ørkenen. Sæson: December til april
Oplev alt det bedste i Egypten på 14 dage! Kulturoplevelser i Cairo, de største historiske seværdigheder ved Nilen og afslappende badeferie i Hurghada. Sæson: December til april
Tag på krydstogt på Nilen, og oplev Egyptens mest fascinerende historiske seværdigheder. Et væld af enestående templer og pyramider venter. Sæson: December til april
Et overflødighedshorn af kulturelle og historiske oplevelser på 7 dage! Krydstogt på Nilen kombineret med Cairos bedste seværdigheder. Sæson: December til april